Velkommen til EPOCAs hjemmeside!

Hvad er havforsuring?

Konsekvenserne af menneskenes brug af fossile brændstoffer (kul, olie og naturgas) i forhold til global opvarmning har ikke undgået nogen. Havforsuring er en anden, og betydlig mindre kendt effekt af de vurderet 79 millioner ton kuldioxid (CO2), som slippes ud i atmosfæren hver dag, ikke kun på grund af forbrænding af fossile brændstoffer men også følge af afskovning og cementfremstilling. Siden begyndelsen af den industrielle revolution er omkring en tredjedel af den kuldioxid, som blev sluppet ud i atmosfæren som følge af menneskets aktiviteter, blevet optaget af verdenshavene, som på den måde bidrog til at dæmpe den globale opvarmning. Hvis havene ikke havde kunnet absorbere kuldioxiden, så ville koncentrationen af kuldioxid i luften have været væsentlig højre, og den globale opvarmning betydeligt større. Når CO2 opløses i havvandet, sker der store kemiske forandringer, bland andet en formindskning af pH-vœrdien og i koncentrationen af karbonationer (CO32-). Selvom man med stor vished kan forudsige udviklingen af de kemiske forandringer i havene, ved man idag ikke særligt meget om, hvordan de marine økosystemer påvirkes, og vil komme til at blive påvirket af disse forandringer. En af de mest sandsynlige konsekvenserne er, at organismer som koraldyr, muslinger og snegle vil have svært ved at danne skelet eller skjold af kalk, da kalcificeringsproceduren krœver karbonationer. Desuden vil eksisterende skjolder og skeletter opløses, hvis havenes pH-værdi synker for meget.

Begrebet “ havforsuring” kan  virke en smule vildledende. Havene vil ikke blive surere (dvs. have en pH-værdi lavere end 7), i det mindste ikke indenfor en overskuelig fremtid. Begrebet “forsuring” indebær at havenes pH bevæger sig mod lavere værdi. Idag har verdenshavene en gennemsnitlig pH-værdi på 8,1 (således er havene stadig basiske), hvilket er 0.1 enhed lavere end før den industrielle revolution. Måske lyder det ikke som en særlig stor foranding, men pH-skalan er logaritmisk, hvor en nedgang på 0,1 enheder modsvarer en stigning i koncentrationen af brintioner (H+) på 30 %. Simuleringer har vist, at pH-værdin kan nå 7.8 i slutningen af det nuværende århundrede, hvilket er en værdi, som havenes økosystemer ikke har oplevt i flere millioner år.

 

Hvad er EPOCA?

 

EU-projektet EPOCA (European Project on OCean Acidification) påbegyndes i juni 2008 med det overordnede mål at studere de biologiske-, økologiske-, biogeokemiske- og samfundsmœssige konsekvenser af haveforsuring.

EPOCA-konsortiet sammenføjer over 160 forsker fra 32 institutioner og 10 europeiske landen (Belgien, Frankrig, Nederlandene, Island, Norge, Schweiz, Storbritannien, Sverige og Tyskland).

 

Koordinator: Jean-Pierre Gattuso

Projektleder: Lina Hansson

Data Manager og Webmaster: Anne-Marin Nisumaa

 

 

EPOCA Project Office:

Laboratoire d'Océanographie (CNRS/Université Pierre et Marie Curie)

BP 28

06234 Villefranche-sur-mer Cedex

France

Tel: +33 493 76 38 69

Fax: +33 493 76 38 34

 

Hvad drejer EPOCA sig om?

Forskningen indenfor EPOCA omfatter fire forskellige temaer:

Forskere, der arbejder indenfor Tema 1, fokuserer på historiske og nutidige forandringer i havenes kemi,.og i den geografiske distribution af marine nøgleorganismer. Man bruger paleorekonstruktionsmetoder (genskabelse af historiske forhold) på organismer som dybhavskoraller og foraminiferer for at studere historiske forandringer i havenes kemi, som derefter sammenlignes med aktuelle observationer. For at dokumentere nutide forandringer udføres daglige målninger af parametrer, som pH, temperatur og koncentrationen af forskellige ioner på flere forskningsstationer rundt om i Europa.

Tema 2 undersøger indvirkningen af havforsuring på marine organismer og økosystemer. Flere forskellige metoder (fra molekylær- til cell-, organisme- og økosystemniveau) bruges for at studere vigtige biogeokemiske processer som kalcificering (dannelse af skjold eller skelet af kalk), fotosyntese og fiksering af kvælstof. Organismer eksponeres for kuldioxidkoncentrationer svarende til de beregnede niveauer i slutningen af det nuværende århundrede.  Disse laboratorie- og felteskperimenter fokuserer på nøgleorganismer fra et økologisk, socialt og økonomisk perspektiv. Mulighederne for organismerne til at tilpasse sig til faldende pH-værd og karbonationkoncentrationer bliver undersøget. Feltstudier vil genemføres i områder, der sandsynligvis vil rammes først af havforsuringen, som f.eks. Nordatlanten og Arktis.

Tema 3 kombinerer resultatene fra tema 1 og 2 i klimamodeller og simuleringer for at beregne fremtidige forandringer og konsekvenser af havforsuring. I særdeleshed skal det undersøges, hvordan kul-, kvælstof -, jern- og svovlcyklus påvirkes, og hvordan deres forandringer påvirker jordens klima.

Endelig vil tema 4 samfatter resultaterne fra tema 1, 2 og 3, og undersøger om der findes s.k “tipping points”, grænser der, hvis de overtrædes, indebær en ny og irreversibel tilstand. Et sådan tipping point kunne f. eks være en vis pH-værdi, der forårsager en sådan forstyrrelse i økosystemerne, at de ikke kan genoprettes. Denne information, sammen med information om den nødvendige minskelse af kuldioxidudslip for at forhindre sådanne tipping points, vil derefter blive kommunikeret til industrien, politiker og borgerne.

 

 This web site is hosted by Observatoire Océanologique de Villefranche sur Mer